|
Dybdevisualisering
I efteråret 2003 mødte jeg for første
gang den amerikanske psykolog og shaman Stephen Gallegos. Det
møde fik afgørende betydning for min måde
at fungere på som psykolog, og jeg har efterfølgende
taget kurser og træning i hans metode, når han har
besøgt Danmark.
Det særlige ved Gallegos metode er, at den forener både
vesterlandske, shamanistiske og østerlandske traditioner.
Under guidet visualisering, får du mulighed for at møde
dine indre vejledere, eller kraftdyr, som udspringer fra de syv
chakraer, kroppens energicentre. Dyrene repræsenterer de
energier, der findes i det pågældende energicenter.
Samtidig fungerer de som vejledere, der viser dig hen til det,
der fremmer og styrker din personlige udvikling.
Dyrene viser, hvad der rører sig inderst inde og det,
du er parat til at få forløst og helet, dukker op.
Selv om du er i let trance under forløbet, er du hele
tiden i stand til at følge med i, hvad der foregår
og være i dialog.
Det særlige ved den måde at arbejde på, er
det menneskesyn der ligger bagved, nemlig, at vi er dybt forbundet
med en større helhed, som vi altid kan få indsigt,
vejledning og støtte fra.
Læs mere: www.esgallegos.com
"Du kan ikke lære et menneske noget, du kan
bare hjælpe dem med at opdage det i sig selv."
Galileo Galilei.
|